Forside

 

Unavngivet

Lipas Horses er beliggende i naturskønne omgivelser, 10 km nord for Silkeborg.

Ejendommen ligger idyllisk placeret, omkranset af skov og med folde ned til Alling Å. Vi avler kvalitets dressurheste i Dansk Varmblods regi. Vores avl er baseret på nøje udvalgte hopper, ud af stærke hoppestammer, med både konkurrence og kåringsmæssige resultater i bagagen, som kombineret med stærke faderhingste, danner grundpillen i vores avl.

Vort mål er at avle smukke, ædle og udtryksfulde afkom med kapacitet til dressurens højeste niveau. Dette betyder for os, afkom med det korrekte eksteriør, tre rene, rummelige og elastiske gangarter, kombineret med et sind med rette tænding og vilje til at arbejde.

Vores avlshopper, ungheste, plage og føl går året rundt i løsdrift, med dertilhørende store græsfolde. Vores føl bliver født i april/maj måned, hvilket betyder at føllene kan komme mange timer på fold fra starten. Vi er overbevist om at korrekt fodring kombineret med fri bevægelse 24/7 er med til at sikre os sunde og stærke heste.