Født: 2005
Stg: 168 cm
Kåring: ESRDH
Afstamning: Stedinger/Lord Sinclair/Mago xx.
Ifol med: Franklin, termin 26. maj 2018.
Minelli startede allerede sin fantastiske karriere som 2 års, da hun med 9 for type, trav og helhed blev udtaget til eliteskue for 2 års hopper. Til eliteskuet kunne kun stadig høste høje point i selvskab med landets bedste 2 års hopper og blev tildelt ærespræmie.
Som 3 års gjorde hun kunsten efter, og blev igen udtaget til eliteskue, hvor hun blev kåret med sølvmedalje med karaktererne: Krop: 9 8 8 9 Lemmer: 7 7 Bevægelse: 7,5 9 8 Helhed: 9 og beskrivelsen: “Dressurbetonet, udtryksfuld, feminin og harmonisk hoppe. God smidighed og bæring i bevægelsen.”
Som 4 års blev Minelli udtaget til Unghestechampionat i Herning med 835 point fra Egnethedstest.
Som 5 års blev Minelli udtaget til mellemrunden i DSA med et gennemsnit over 8 samt udtaget til UVM-udtagelse. Desværre blev Minelli skadet og måtte bruge resten af året på at restituere.
Som 6 års nåede Minelli at starte MB0 med en andenplads til følge, inden skaden igen brød op. Minelli blev derefter avlshoppe på fuldtid.
Minelli startede dog allerede sin avlskarriere som ung 3 års, hvor hun via rugemødre sideløbende med sin sportskarriere, har leveret super føl hvert år.
Det første afkom e. Tuschinski, ATTERUPGAARDS TRAMPEDACH, blev region 1s bedste hingsteføl og udtaget til eliteskue med 9 for type, trav og helhed. Til eliteskuet endte han i den endelige top-3 finale, hvor han blev tildelt 10 for type og 9 for trav, galop og helhed samt ærespræmie. Han blev på den efterfølgende eliteauktion solgt til Henrik Hansen, som også fik Trampedach udtaget til hingstekåring i Herning. Sidenhen solgt til Sverige, hvor han blev placeret i den endelige finale for 5 års heste, i det svenske championat.
Minellis andet afkom, Atterupgaards Kawasaki e. Krack C, var som 4 års udtaget til finalen i 4 års DSA, ved JBK Horse Shows. Han fik i den indledende kvalifikation 8,8 i trav og 9 i galop.
I 2012 blev Minelli mor til, Atterupgaards Jazzper e. Jazz, var i 2012 dyreste føl på eliteauktion og solgt for 160.000 kr. til Per Skjærbæk. Jazzper var forinden da, bedste hingsteføl i region 1 og udtaget til eliteskue.
Samme år fik Minelli afkommet, Atterupgaards Don Ferrante e. Don Frederico, blev som føl solgt til Michael Søgaard. I 2016 deltog Don Ferrante ved 4 års DSA, hvor han i den indledende kvalifikation opnåede en tredjeplads med 8,98, hvor det bl.a. blev 9,3 for galop. Don Ferrante er kvalificeret til unghestechampionatet i Herning 2017, efter et resultat på 820 ved egnethedstest, her i blandt 9 for skridt.
I 2013 købte vi Minelli, og i 2014 fik Minelli hingsteføllet Lipas Sirius S e. Sezuan. Sirius blev udtaget til eliteauktionen og blev her solgt til Stutteri Svalegaarden.
I 2014 fik Minelli hingsteføllet Lipas Rock Me, som til følskuet på Vilhelmsborg gik i finalen, og blev dagens 2. bedste hingsteføl. Dette udløste en billet til eliteskuet.
Minelli er blot én af flere fantastiske afkom, som Elitehoppen Miranda har fået.
Minellis helsøster Minaia er kåret med Guldmedalje. Minaia blev, ligesom Minelli, udtaget til eliteskue som 2 års og endte endda med titlen “Årets 2 års hoppe”, som 3 års udtaget til eliteskue og tildel Guldmedalje og som 4 års opnåede hun til DSA et gennemsnit over 8 og blev udtaget til mellemrunden. Minaia har også som avlshoppe bevist sit værd, idet hendes første afkom (lavet på rugehoppe) et hoppeafkom e. Belissimo M, i år (2013) blev udtaget til eliteskue for 2 års hopper.
Eliteskuet 2013 var i det hele taget lidt specielt for den hoppestamme, ikke nok med at Minaias 2 års hoppe blev udtaget, så blev også Mirandas 2 års hoppe-afkom e. Stedinger, Atterupgaards Mahonia også udtaget til eliteskuet, og var til det sidste med i kampen om titlen, årets 2 års hoppe. Ikke nok med det, blev også Mirandas 3-års hoppeafkom Atterupgaards Mifune e. Sir Donnerhall, udtaget til eliteskuet og tildelt bronzemedalje.
Mifune som allerede markerede sig som føl, ved at høste 5 gange 9-taller til følskue for type, rammer, trav, galop og helhed. Mifune blev som 2 års udtaget til eliteskue, hvilket hun gentog som 3 års med en bronzemedalje i hus. Mifune var både som 5 og 6 års udtaget til DSA Finalen ved JBK Horse Shows, mens hun som 4 års blev udtaget til DSA mellemrunden.
Minelli er desuden helsøster til den DV-kårede præmiehingst, Atterupgaards Sastre.
Minelli er også halvsøster til ATTERUPGAARDS WOLFGANG. Wolfgang var både som 4, 5 og 6 års udtaget til finalen i DSA og som 6 års deltager ved VM for unge heste i Verden. I 2016 debuterede Wolfgang i Grand Prix.
Minellis mor, Atterupgaards Miranda var selv udtaget til eliteskue som 3 års og tildelt sølvmedalje. Miranda er sidenhen tildelt elitestatus samt tildelt guldmedalje for afkom. Som 4 års blev det en finaleplads i DSA. Minellis mormor Marlene, var en halvblodshoppe e. Mago xx, kåret i RDH med et 10-tal for trav i sin rideprøve. Marlene er desuden udnævnt elitehoppe.