Leticia

leticia3

Født: 2008.

Stg: 166 cm.

Kåring: BRDH.

Afstamning: Leredo/ Willemoes/ Cannon Row xx.

Ifol med: Quaterhit, termin 2. maj 2018.

Hoppestamme: Elitehoppen Bitten fra Finn Ejlersen.

Leticia er en sejrsvandt dame, der allerede som føl gik i finalen til følskue med bl.a. 9 i type, galop og helhed. Til Blue Hors Følchampionat opnåede hun en flot 2. plads. Som 3 års blev hun igen placeret til Blue Hors Championatet, hvor hun i finalen opnåede en 6. plads. Samme år blev hun fra sadelkåringen på Vilhelmsborg udtaget til eliteskuet, hvor hun opnåede en flot bronzemedalje.

Mormor, Bebiane er en halvblodshoppe kåret i DH og udtaget til eliteskuet (men blev desværre ikke fremstillet). Bebiane er mor til Ronja-Vitz, der som 2 års var udtaget til eliteskuet og senere uddannet og solgt til udlandet fra Stevns Dressage. Bebiane er desuden mor til Oliver-Vitz, der er solgt til Italien og lover godt for fremtiden.

Bebianes mor, elitehoppen Bitten er mor til intet mindre end 17 afkom, hvoraf langt de fleste har resultater i sporten. For de flestes vedkommende i dressur, men også enkelte i springning. Bitten er således mor til:

  • Baldwin, Grand Prix dressur, solgt til udlandet.
  • Pernille, Grand Prix dressur.
  • Balzac, kåret hingst i Dansk Varmblod og Grand Prix dressur. Solgt til udlandet.
  • Capriole, der er mor til Tina Lunds succesfulde Carola.
  • Pia, der er mor til elitehoppen Kærsgaard´s Soline, der har over 20 sejre og placeringer op til MA-niveau ved distriks-, lands- og elitestævner. Kærsgaard´s Soline er desuden mor til  de tre helsøskende Broholm´s Highlight (international Grand Prix under Jim Rasmussen og nr. 5 i finalen ved UVM), Broholm´s Twilight (A-hest i dressur, startet op til Intermediaire II med Jim Rasmussen) og Broholm´s Spotlight (B-hest dressur, sejr op til MA1 med Maria Frandsen).

Også Henriette Dams Leopold (læs evt. artiklen her) er ud af denne hoppestammen, idet stamhoppen Bitten, er avlet af Henriettes morfar og Bitten er mormor til Leopold.

Leticias afkom:

2013: Don Briano e. Don Olymbrio. Gik i  finalen til Blue Hors føl championatet og solgt til Blue Hors.

2014: Donna Lys Assia e. Don Olymbrio. Årets Dressurbetonede Hoppeføl, region 5 i 2014 og deltog ved eliteskuet.

2016: Lipas Latina e. Dante Weltino. Gik i finalen ved følskue i Ikast og blev udtaget til eliteauktionen, hvor hun  blev solgt til Stutteri EVO.

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.