Nytårshilsen 2017

Kronborg´s Guyana

Godt nytår!

Vi vil hermed gerne ønske alle vore venner, familie, samarbejdspartner og kunder et rigtigt godt nytår.

Her hvor året går på hæld, er det tid til et tilbageblik og et kig fremad.

2017 startede ud med en drøm der gik i opfyldelse med købet af en skimlet avlshoppe, i form af RDH hoppe Kronborg´s Guyana e. Zardin Firfod/Abanos.

Bjerregårds Saroyan

 

2017 blev også året hvor vi med købet af Welsh hingsten Saroyan opgraderede vores stutteri med en teaserhingst. Med Saroyan er målet at fremme bedre og tydeligere brunster samt nedbringe antallet af scanninger. Saroyan gør sit job forbilledligt og vi er meget positive.

I 2018 er planlagt yderligere opgradering indenfor reproduktion, mere herom følger i det nye år.

Allicat og Lipas Alicante

I 2017 fik vi købt og monteret en ny tvangsboks ved siden af den gamle. Den nye tvangsboks er i “DV” mål, så nu kan også vores store hopper komme i tvangsboks. Den gamle tvangsboks var i “araber” mål, og den tjener nu som perfekt følboks. Det har givet en dejlig arbejdsro, at føllene nu står pænt ved siden af deres mor i forbindelse med reproduktionsarbejdet.

I 2017 tog vi imod 6 velskabte føl, og nok den kvalitetsmæssigt bedste årgang til

Lipas Alicante

dato. Fire af føllene er solgte, mens hoppeføllene Viva Gold by Lipas e. Schwarzgold ua. Vienna og Lipas Alicante e. Furstenball ua. Allicat beholdes med henblik på at de skal indgå i vores fremtidige avl.

 

Fire af føllene blev fremstillet til følskue, alle opnåede flotte resultater.

Trakehnerføllet Viva Gold by Lipas blev udtaget til eliteskue, men deltog ikke af hensyn til ifolingen af Vienna, der igen i år lykkedes med Schwarzgold.

Viva Gold by Lipas

Lipas Gaya e. Sunny Boy ua. Kronborg´s Guyana gik I følfinale med flotte karakter på trods af hendes kun 4 uger. Hun blev endvidere udtaget til elitefølauktionen, men pga. hendes unge alder valgte vi at takke nej og sælge hende hjemme. I efteråret blev Lipas Gaya solgt til norske Heidi Holte, hvis datter Jenny Rognes rider U25 Grand Prix.

Lipas Linnea e. For Romance I ua. Atterupgaards Laura gik også i følfinalen og endte som 2. bedste dressurbetonede hoppeføl i region 5 og udtaget til både eliteskue og elitefølauktionen, hvor hun blev solgt til avleren Jan Opstrup.

Atterupgaards Minelli fik i år et hingsteføl efter Franklin, der i henhold til en forkøbsret blev solgt få

Lipas Gaya

dage efter fødslen til den tidligere medejer af Minelli og navngivet Final. På følskuet blev Final 3. bedste dressurbetonede hingsteføl og reserve til eliteskue samt udtaget til elitefølauktionen. På auktionen blev Final 5. dyreste føl og solgt for ca. 180.000 kr. til Lise Thøgersen/Bækgaarden.

I 2017 kunne vi tage imod det første føl lavet på en hoppe af egen avl. Lipas Ballerina fik et skønt hingsteføl efter Romeo, der blev navngivet Lipas Rolex. Rolex er historien om den grimme ælling, der ikke så ud af meget de første måneder, men som udviklede sig bedre og bedre som månederne gik.

Lipas Linnea

Rolex blev i efteråret solgt til Maria Boye og Lisbeth Sletten og er nu 8 måneder gammel blandt de flotteste føl i vores følbørnehave.

Lipas Rolex

2017 blev også året hvor vi forsøgte at ifole det største antal hopper til dato, i alt 11 hopper, hvoraf de 9 venter føl i 2018.

Sicilia e. Blue Hors Doolittle/Romanov, der var godt på vej mod M-klasserne med berider Klaus Meldgaard i sadlen blev skadet i marts og det blev derfor besluttet at hun fremover skal indgå som avlshoppe i vores avlsprogram. Sicilia venter medio april 2018 føl efter Fürstenball.

Lipas Adele e. Sezuan ua. Allicat, som vi solgte på elitefølauktionen i 2014 for 220.000 kr. kom tilbage til vores stald i påsken, idet vi sammen med ejerne har indgået et samarbejde omkring at trække et føl på hende. Igen er det lidt af en drøm der går i opfyldelse at få muligheden for at trække et føl på Adele, som vi ikke havde forventet at se igen efter hun rejste til Holland, 6 måneder gammel. Adele venter ultimo maj 2018 føl efter Hotline.

Lipas Adele

Virgin´s Salsa e. Don Schufro som desværre pga. en tvilling drægtighed ikke fik føl i 2017, blev ifolet tidligt og venter derfor ultimo februar 2018 føl efter Franklin.

Leticia e. Leredo, som det desværre ikke lykkedes at få ifol i 2016, venter primo maj 2018 føl efter Quaterhit.

Allicat e. Aljano venter ultimo maj 2018 føl efter Floriscount.

Atterupgaards Minelli e. Stedinger venter ultimo maj 2018 føl efter Franklin.

Kronborg´s Guyana e. Zardin Firfod venter primo juni føl efter Franziskus.

Lipas Aya e. Romanov ua. Allicat var i 2017 udlånt til Lone Sørensen, hos hvem hun fik et fantastisk Franklin hoppeføl, Filippa-Vitz. Filippa-Vitz gik i følfinalen til følskuet i region 6 og endte blandt de 5 bedste. Lipas Aya venter ultimo juni 2018 føl efter Franklin.

Vores 20 år gamle trakehner hoppe Vienna venter ultimo juni 2018 føl efter Schwarzgold.

Atterupgaards Laura blev desværre ifol med tvillinger med Foundation, hvorfor hun i 2018 ikke venter føl.

Lipas Tirana og Ida Thomsen

I for sommers blev det til flotte procenter og røde rosetter til 4 årige Lipas Tirana e. Sunny Boy ua. Tonada, der efterfølgende blev solgt til svenske Ewa Bryme.

Åringen Lipas Smilla e. Vincent Maranello ua. Virgin´s Salsa blev i efteråret solgt til Kirsten Rasmussen og familie, der også er avlerne af Virgin´s Salsa.

I efteråret blev Lipas Leonora e. Floricello ua. Atterupgaards Laura sendt i tilridning hos Mia Oudal. Mia har på bare 6 uger gjort et fantastisk arbejde med Leonora og det bliver ikke sidste gang, at Mia får vores ungheste i tilridning.

Lipas Picasso

4 årige Lipas Picasso e. Placido Domingo ua. Allicat har i 2017 været i (til)ridning rundt omkring i det jyske, og befinder sig nu nær Ribe hos Karina Josefsen og Jørgen Hvenegaard.

Vi ser tilbage på et år, hvor det igen er lykkes os at sælge de føl vi ønskede solgt og vi tror fortsat på fremtiden med optimisme. Vi bliver i stigende grad opmærksomme på, at vores avl skal være af højeste kvalitet og med årets følårgang føler vi os på rette vej. Vi har i år valgt at beholde vores to bedste hoppeføl og vil også i fremtiden forsøge at beholde de bedste hoppeafkom med henblik på den fremtidige avlsfremgang.

I 2018 ser vi frem til den største følårgang til dato. Lipas Leonora der bliver 4 år ser fantastisk ud under rytter og vi glæder os til at fremstille hende til kåring og unghesteklasser. Lipas Adele der også bliver 4 år vil blive fremstillet til kåring og evt. egnethedstest efter føllets fravænning. Lipas Rock Me bliver 3 år, og vi ser frem til at han også kommer under rytter.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.